INITIATIVEPrime Video
Vores skøre outdoor-kampagne sikrede Prime Video tid med de unge og øgede signifikant kendskabet til serien. Med en utraditionel tilgang til outdoormediet, der passede perfekt til The Boys’ særprægede stil, skabte kampagnen synlighed og konkurrencefordel i det travle streamingmarked. Vi løftede både kendskabet til The Boys-serien og Prime Video og bidrog til en betydelig stigning i købsintentionen.
Formålet med kampagnen var at øge kendskabet til The Boys-serien og Prime Video generelt og samtidig appellere til den yngre målgruppe. Med det skæve og vanvittige anti-superhelteunivers i The Boys ønskede vi at skabe ekstra opmærksomhed og støtte til serien. Vi rettede os primært mod yngre streamere i aldersgruppen 18-40 år.
Vi udnyttede danskernes forkærlighed for udendørsaktiviteter i det gode vejr og valgte derfor at kombinere vores kampagne med festivaler. Distortion og Tinderbox var perfekte valg på grund af deres sammenfaldende timing med sæsonpremieren og sæsonfinalen. Ved at møde og overraske festivalgængerne i deres festlige stemning kunne vi skabe opmærksomhed omkring serien og tiltrække præcis den målgruppe, vi ønskede.
På Distortion forvrængede vi gadebilledet i København ved at klæde festivalområdet i The Boys’ tegneserieunivers. Lastbiler, containere og barer blev dekoreret, og selv festivalgæsterne kunne iføre sig deres egne superheltekapper. Vi havde endda branding på de legendariske tissehegn, der sikrede, at væsken fik en passende udgang.
På Tinderbox blev gæsterne mødt af et imponerende 7 meter højt springvand med chef-superhelten Homelander på toppen. Dette blikfang i bedste vanvittige superhelte-ego-stil tiltrak opmærksomhed og fungerede samtidig som en forfriskning i den varme danske sommer. Også her kunne festivalgæsterne iføre sig deres egne superheltekapper og fordybe sig i universet.
The Boys-aktiveringen skabte stor opmærksomhed på både Distortion og Tinderbox. Kapperne blev flittigt brugt, springvandet begejstrede festivalgæsterne, og de humoristiske bemærkninger på tissehegnene spredte smilene i Københavns gader. Resultatet var en markant stigning på +40% i kendskabet til The Boys, +100% i kendskabet til Prime Video generelt og en imponerende stigning på hele 200% i købsintentionen blandt målgruppen.